Kønsdebatten

[Kønsdebatten Castor]

OK, here goes: Denne debat er en udløber af denne tråd, hvor der opstod et ønske om en kønsløs debat om ligestilling i live. Vi vil simpelt hen væk fra argumenter af typen: "Det siger du jo bare, fordi du er mand" og hæve debatten til et niveau, der foregår med logisk argumentation.

Hermed et lille rids over problematikkerne so far:

-Kvinder er underrepræsenterede i live. Er det fordi der er noget ved den type live, der bliver lavet, som henvender sig mere til mænd?
-Kvinder er underrepræsenterede som arrangører. Er det fordi de mangler kvindelige mentorer?
-Ligger det implicit i den kvindelige kønsrolle, at man som kvinde har sværere ved at sætte dagsordenen?
-Hvordan skal man prøve at udligne forskelle: Skal kvinder forfordeles?
-Er det i orden når arrangører skaber en setting, hvor kvinder er mændene underlegne?

Forhåbentlig kan denne tråd kaste lidt lys over nogle af disse spørgsmål, og måske oven i købet rejse nogle flere.

Mvh
Castor

[kønsdebatten Lan]

for at komme med et bud på første spørgsmål..

Hvis det skal trækkes lidt op over "det siger du kun fordi du er en mand!" så må der henvises nærmere til forskellige teoretikere.. fx. descartes teori om dualistisk kropssyn..

Men jeg tror nærmere svaret skal findes i de retningslinjer der eksistere for grundværdier i en klasisk vestlig opvækst.. drenge får lov til at slås med hinanden, det gør piger ikke. et akademisk udtryk for dette er positiv agression, derved skilner drengenes opvækst sig fra pigerne på bla. dette punkt.

Positiv agression gives der typisk luft for gennem høj intensitet fysisk aktivitet, så som kampsport eller anden sport der giver mulighed for at få "blæst noget damp af!" samme princip er højst sandsynligvis en af grundpælene til at fantasy er en af de førende former for live, samt at man oplever at mange unge drenge ønsker at slås, frem for at diskutere ting, dette skyldes kort sagt, at den moderne samfunds opdrættelse igennem de sidste 10-20 år har været udsat for moderne pædagogik som ikke giver plads til at drenge kan slås og prøve kræfter med hinanden, da det er forkert og slås, og derved er det ubevidst en længsel efter at tilfredstille det behov.

Overført til diskussion angående pigernes plads i live, så skyldes denne fejl i den moderne pædagogik at liverollespil fremvises som drenge der tæver hinanden i en skov.. og derved en aktivitet som ikke hænger sammen med den idelle opdragelse for piger set ud fra en klasisk vestlig opdragelse.

Derved for at gøre det kort.. en mulig forklaring på piger/kvinders underpræsentation i live skyldes rester af en forældet opdragelseideal og en fejltagene moderne pædagogik..

[Kønsdebatten Kylling]

her er så et bud på dets idste

Ja det er da hel i orden. Der har vidst heller ikke været nogle protetser mod at arangere lives med omvente kønsroller.

[Kønsdebat Kim Possible]

Spændende eksperiment

Hvad med at finde ud af, hvad vi vil med den debat?
Skal vi have flere kvinder i live? - Jeg har tit oplevet at være med hvor kønsfordelingen var ca 50/50 - så måske er der forskel på lives :-)

Det kunne også være en slags frihedsbrev, hvor vi definerer noget vi påskønner

Fx. arrangører har lov til at lave de scenarier og kampanger de synes er spændende.
Spillere har lov til at spille interessante roller både prinsesser, riddere, NetRunner og hvad man ellers har lyst til
Er der konflikt mellem spiller ønsker og arrangør ønsker, taler man sammen. Lytter - men i sidste ende er det arrangørerne, der vælger hvilket live de vil lave.

Eller er det en alt for simpel måde at anskue verden på?

[Kønsdebat Calma]

hmmm rigtig spændende debat.

Jeg kunne godt tænke mig at vi blev mere enige om hvad vi diskutere før vi kommer med løsninger, da de mulighvis kræver forskellige løsninger. For når jeg læser den gamle debat igennem er der der ikke et tema men flere. Jeg vil forsøge at opdele dem som jeg ser dem.

Det er også et spørgsmål om hvad vi ønsker at nå frem til. For nogen ønsker flere kvinder, andre mere spændende "kvinderoller", andre lov at spille "manderoller" nogen mere indflydelse til kvinder i miljøet. Løsningerne kan godt være overlappende men måske ikke helt de samme.

Jeg ser de 3 hovedområder som følger:
1. Rolleudbudet - aktive manderoller og passive kvinderoller
2. Scenarieudbudet - mandescenarier
3. Indflydelse i miljøet - kvinders rolle i arrangørgrupper og bestyrelser, til opsætning mm

Rolleudbudet
Inden for mange medier (bøger, film, teater) er konventionen at der er fokus på den mandlige synsvinkel og mandlige historier. Det samme gør sig sandsynligvis gældende for rollespil (min erfaring). Dette giver nogle problemer for rollernbes ligestilling.

1. det gør at det er manderollerne der er i centrum og omkring dem at historien bygges. Både til "actionscenarier" og "dramascenarier". Manden bliver set som hovedrolle og kvinden som birolle. Sat på spidsen betyder det at kvinderne skal få deres spil gennem mandens fortælling, mens mænd selv skaber deres

2. Mænds syn på hvordan verden hænger sammen bliver dominerende. Det vil sige at skurke og helte er defineret ud fra mandlige idealer. Det samme gælder kvinderollerne. De bliver ofte skrevet for at være tilgængelige for mændende. Det er ikke kun mændende men kvinderne vil ofte efterligne det syn, da det er det fremherskende og man ofte reproducere konventioner.

Et andet problem med udbudet af roller er at oftest reproduceres virkelighedens verden med historiske kønsopdelinger. Mænd slås og agere politisk og kvinder laver mad og passer hus. Dette er oftest gjort uden at tænke over det og begrænser kvinderne i en lang række spændende roller (selvom ikke alle kvinder nødvendigvis ønsker krigerrollen - opdragelse og/eller biologi gør at mænd nok stadig vil være i overtal her?).

Hvordan løses disse problemer med aktive mænd og passive kvinder?
Det sidste (reprodseringen af historiske forhold) synes nemmest at gøre noget ved og det var også det der startede diskussionen.
Der kan tages udgangspunkt i nogle af de tanker Kåre M. Kjær kom med. Man kan forlange af scenarier at de tager en bevidst beslutning om ikke at reproducere diskriminerende settings medmindre der er et specifikt formål. Samt krav om at dette formidles ud.

Den første del kræver en del mere da der er tale om subtile og ubevidste mønstre som er svære at erkende i det enkelte tilfælde men som kan analyseres overordnet.

Her spiller ideerne om scenarier der er skrevet af kvinder for kvinder en vigtig rolle - forudsat at det accepteres af mændende uden fordomme om at det er dårligere og mindre kunstneriske "chick lit" scenarier kvinderne kan præstere.

Også scenarier der udfordrer gængse kønsmønstrer er her oplagte. Ud fra debatten og diverse blogindlæg den har medført virker det som om det er nemmere til små con lives med få deltagere end større scenarier (ligesom Sanne har påpeget at problemet med diskrimination er mindre i bordrollespilsmiljøet). Hvornår ser vi et stort prestigeprojekt ("stort" opgjort både i positiv buzz i miljøet og antal deltagere) med kønsroller som tema i dansk live?

Scenarieudbudet
Her mener jeg problemet med at det primært er mænd der arrangere scenarier for mænd. Der er flere gange i debatten efterlyst flere talescenarier som i højere grad appelere til kvinder. Igen de findes i højere grad i con lives end ellers (en generel opfattelse uden statistisk grundlag - er det rigtigt set eller hen i vejret?).

Scenarierne behøver for så vidt ikke have kønspolitiske øjemed eller være rettet mod kvinder specifikt (det er her jeg adskiller dem fra de scenarier der skal gøre op med rollefordelingen - ikke at scenarierne meget gerne må gøre begge dele, det er bare ikke en nødvendighed som jeg ser det fx vil et scenarie med kvindelige soldater og mandlige fanger/civilbefolkning arbejde med kønsroller og stadig være et actionscenarie).

Vi må overveje hvordan vi for et bredere udbud af denne type scenarier, men jeg har ikke lige nogen gode ideer. Dog tror jeg at i modsætning til rolleudbudet vil det være en hjælp med flere kvinder i miljøet.

Indflydelse i miljøet
Jeg tror det er sværere at slå igennem som kvindelig arrangør end som mandlig. Der er mange dygtige engagerede kvinder i miljøet men for få kvindelige arrangører. Jeg tror det skyldes flere ting, her er et par bud.

1. Netværk
Jeg tror at der er flere mandenetværk end kvindenetværk i miljøet. Ikke forstået sådan at mændende har hemmelige loger hvor kvinder ikke må være med - men der er meget "mandehørmeri" i mange foreninger. Mænd er også mere tilbøjelige til at se nye mandlige potentialer end kvindelige og invitere dem med ind i varmen som arrangør.
Samtidig er der færre kvindelige forbilleder - unge drenge vil være som Søren Ebbehøj eller Claus Råsted (gys!). Mens de færreste unge piger kender navnene på kvinder i miljøet.

2. beløningen for kvinders arbejde
I resten af samfundet er det et kendt fænomen at kvinder skal yde mere end mændene for at opnå samme respekt. Jeg tror det samme gælder i live. Samtidig tror jeg at man i højere grad er tilbøjelig til at se et misløkket forsøg eller fejl hos en kvindelig arrangør som noget der har med personens køn at gøre - mens det ses som en individuel fejl hos den mandlige arrangør.

3. De roller man tildeler kvinder i fx arrangørgrupper
Kvinderne laver oftes meget benarbejde, så som kostumekompendier, referater, illustrationer mm. Mens mændende for de udadvendte roller som giver prestige og "kendthed" - noget de kan bruge næste gang de skal arrangere. Det samme gælder opstæninger: der er der mere prestige i at binde rafter sammen end at sy fibertex sammen (påstand uden belæg, men sådan har jeg oplevet det) - gæt hvem der laver hvad.


Løsninger: Vi skal væk fra at tale om positiv særbehandling af kvinder og istedte tale om hvordan vi giver dem lige vilkår med mændende. Dette kunne gøres gennem:
a. Promovering af kvindelige arrangører i foreningerne eller i den navneskiftende landsforening.
b. Ved at afsætte midler til kvinders projekter.
c. Støtte kvindelige netværk.
d. debatter som denne hvor flere forhåbentligt for øjnende op for den skæve magtfordeling mellem kønene.
e. andre?

hov, det blev langt. jeg stopper her selvom jeg har flere tanker. Håber at mange flere vil deltage i debatten og være med til at arbejde med køn i rollespilsmiljøet og gennem rollespil. En oplagt mulighed.

[Kønsdebatten Castor]

Jeg er ikke sikker på, i hvor høj grad problemet ligger i kvindernes passive opførsel. Der er masser af mandlige rollespillere, der heller aldrig tager det skridt at blive arrangør. Men fordi der er så forholdsvist mange mandlige spillere, er det vel klart, at der dukker flere arrangører op blandt dem? Det er en påstand, men jeg synes det virker logisk.

Hvis målet er at skaffe flere kvinder i live, tror jeg helt sikkert at vi ville være godt tjent med flere kvindelige arrangører. Men hvis det jeg siger er sandt, er det jo en ond cirkel: Så længe vi har få kvindelige spillere, har vi også få kvindelige arrangører. Og så længe de fleste rollespil, der bliver arrangeret, er målrettet mod mænd, får vi ikke flere kvinder i rollespil.

Jeg kan godt lide Calmas foreslag om at give kvinderne et løft, ved at landsforeningen bliver foregangsmænd M/K (hvor mange kvinder sidder der egentlig p.t. i bestyrelsen?) ved at skabe fokus på problemet. Man kunne jo afsætte en pulje, der var specifikt til kvindelige initiativtagere? Dette er selvfølgelig sagt uden at have et særligt kendskab til Bifrosts økonomi

Hvad angår målet for denne diskussion har jeg personligt noget jeg gerne vil opnå. Jeg synes diskrimination er noget møg, uanset hvor det dukker op, men bestemt også i rollespilsmiljøet. Jeg vil den gerne til livs. Men jeg synes samtidig, det er svært at afklare, hvordan og hvornår den foregår. Bl.a. her i Krigslivedebatten har jeg bemærket, at det ikke er altid at kvindernes oplevelser bliver taget alvorligt. Måske det i den situation er vigtigere, at de oplever det som diskrimination, end om det faktisk var intentionen at diskriminere? Det kan jeg nemlig svært forestille mig. Men jeg synes det er underligt, at man vælger at overse, at her er nogle mennesker, som føler sig diskriminerede.
På den anden side kan jeg godt forstå, at der er visse settings hvor diskrimination er del af præmisset, på samme måde som at orker er onde. Det er jo kun et problem, fordi størstedelen af det rollespil, der bliver spillet (også bordrollespil, selvom jeg vil give Calma ret i, at problemet er mindre i kongresrollespil) er fantasy, der igen er inspireret af historisk middelalder - hvor kvinderne havde en underlegen rolle i forhold til mændene.
Jeg synes faktisk kvinderne skulle tage at boycotte scenarier, der ikke forholder sig bevist til at skabe lige vilkår.

[Kønsdebatten Admiral]

(Måske er det er smart at fremhæve med fede bogstaver i den første post at man skal lave en "kønsdebatten account" for at deltage i projektet. Dete er trist at få slettet sine posts kan jeg forestille mig.)
Jeg synes det vigtigste ved denne debat er at åbne folks øjne. HVor jeg komme hen, er der meget delte meninger om debatten, og halvdelen jeg møder vil enten holde sig helt neutrale eller mener ikke der er et problem. Både mænd og kvinder.
Er man mens man læser denne tråd er i tvivl, om man mener der er et problem, kan jeg henvise til at man læser de to artikler Råsted postede i den sidste tråd der er linket til i starten. Ikke fordi de er den store åbenbaring, men de sætter meget fint på spidsen (i mine øjne), hvad jeg tror alle gerne vil undgå. Jeg mener bestemt det har været sådan i dansk live i mere eller mindre grad, alt efter hvor du kom fra i landet. Så lad os se fremdad og indrømme der er et problem.

Jeg vil pt. tage udgangspunkt i det 3. punkt Calma stiller op: indflydelse i miljøet, fordi jeg mener det er der vi alle kan gøre en forskel. De passive og "agressive" roller er noget jeg har svært ved lige at gribe an for andre end mig selv, og scenarier vil jeg lade nuværende og gamle arrangører bide i til der er et forslag jeg kan være med til at debattere.

problemstilling 3: Jeg mener helt klartnetworking er vejen frem! Kvindelige networking, og evt. mænd der opfordrer kvinderne til at indgå i det. Når mændene kan mandehørme, kan kvinderne vel også kvindehørme, i stedet for at kvinderne skal være med på mandehørmspræmisser som objekt eller som en anden "betonlebbe" (undskyld sprogbruget, håber ikke der er nogen der føler sig støt). Er det ikke det sociale der har fået os alle til at fortsætte i miljøet i første omgang? Det er i værtfald min vurdering. Derfor mener jeg også der burde oprettes kvindelige netværk, eller sætte mere energi i at udbrede dem der er.

Jeg forstår ikke helt det sidste i forslag i Calmas post, hvor personen siger den positive særbehandling skal ud af diskussion, for for mig at se er det positiv særbehandling de følgende forslag bygger på? Det er ikke en krititk, da jeg mener forlagene er gode, og at det er den form for positiv særbehandling der kan være med til at fremme ligheden mellem kønnene i dansk live - men de har også deres dårligere sider, som at de bliver introduceret ud fra et ikke ligeligt princip. Så jeg har lidt ambivalente holdninger over for positiv særbehandling. Men er der andre forslag, så lad dem komme på bordet uanset hvor tossede eller geniale de måtte være. Nu har man en mulighed for at fremlægge dem "anonymt", så er der ingen undskyldning

[Kønsdebat Calma]

Godt at der stadig er gang i debatten.

Angående det sidste af mine forslag: Grunden til at jeg ikke vil kalde det positiv særbehandling er at det ikke er meningen det skal give kvinder en fordel, men udjævne den forskel der i øjeblikket er i mændenes favør (som er positiv særbehandling). Hvis mænd og kvinder fik de samme muligheder (reelt) så er det vel ikke postiv særbehandling af nogen af dem. Det er kun positiv særbehandling hvis man går ud fra at kvinderne ikke har fortjent det.

[Kønsdebat Curie]

Dette indlæg er skrevet med fokus på kønsdebatten, der er derfor udeladt en masse potentielle problemstillinger og muligheder, som ikke er relevante i lige denne sammenhæng.
Indlægget er langt, og det undskylder jeg, men det er skrevet på baggrund af de mange debatter der har været siden Piger i Panser lagde deres artikel ud, så der er nok at tage fat på, men jeg har skamløst prioriteret de emner jeg mente var relevante for mine pointer.

Jeg har indtryk af at alle her i debatten er enige i at begge køn har færdigheder der rigeligt gør dem i stand til at arrangere scenarier, være aktive i foreningsarbejde og i det hele taget virke på niveau med hinanden.

Det leder nogen til at mene (f.eks. i debatten fra Krigslives forum) at debatten burde være unødvendig, men det er den jo ikke.

Castor skriver ovenfor ” ... her i Krigslivedebatten har jeg bemærket, at det ikke er altid at kvindernes oplevelser bliver taget alvorligt. Måske det i den situation er vigtigere, at de oplever det som diskrimination, end om det faktisk var intentionen at diskriminere? Det kan jeg nemlig svært forestille mig. Men jeg synes det er underligt, at man vælger at overse, at her er nogle mennesker, som føler sig diskriminerede.”

Selvom det måske ikke var intentionen at diskriminere, kan det stadig godt være diskrimination, det er en problemstilling mange steder i samfundet, som det blev understreget både i Piger i Pansers oprindelige tråd og ved oplægget omkring feministisk strukturalisme på Forum09 (Jofrid Regitzesdatter).

Det er ikke alene vigtigt at være opmærksom på det, man skal også ændre de ting der kan opfattes som diskriminerende, ikke bare dem der åbentlyst er det.

Præcis derfor er denne debat ikke bare nødvendig, den er også vigtig at få taget, netop fordi nogen ikke tager disse oplevelser alvorligt og de derfor ikke bliver behandlet og i værste fald ikke formuleret videre af de, der har haft dem.

De løsningsmodeller der er foreslået ovenfor mener jeg ikke er tilstrækkelige eller i hvert fald ikke dækker ver de problemer der er kommet op i tidligere debatter.

Et af hovedpunkterne man kunne fokusere på var hvordan den enkelte kommer ind i miljøet og hvad dette har af konsekvenser, både for personen selv og for strukturen i miljøet som helhed.

Der er (meget generelt) 3 måder at komme ind i den del af miljøet vi fokuserer på i denne diskussion, nemlig arrangørgrupperne og foreningslivet:

1) Ny kampagnespiller, uden forudgående kendskab til rollespil
2) Optaget i gruppe/forening gennem nære bekendtskaber der spiller rollespil (ven/kæreste/familie)
3) Selv opsøge et arrangement/en forening, uden direkte, tydelig relation til andre deltagere

I alle tre tilfælde gælder det om at opnå respekt, støtte og ikke mindst opmærksomhed fra de der allerede er etablerede i det aktive miljø, men de tre grupper har helt forskellige forudsætninger.

1) Har, som før nævnt, mulighed for at vise engagement i kampagnen ved at møde op og være aktiv i spillet. Der er jo en tendens til at blive bemærket offgame, hvis man skaber spil omkring sig.

Her er det så bl.a. Sannes pointe omkring social baggrund spiller ind: ”Det er et dokumenteret faktum (så, nu slynger jeg lige om mig med pseudovidenskabelige forklaringer, men jeg mener bestemt at have læst dette her i en bog, der hedder Intelligens og tænkning, skrevet af en forsker) at man kan "træne" sin hjerne. Hvis man dagligt bænkpresser 20 kg filosofiske værker, bliver man god til at tænke på filosofiske værker. Hvis man derimod er trænet til altid at tænke i relationer og følelser, bliver man god til dét.
Piger får stukket en dukke i hånden, og lærer empati. Drenge får et sværd eller en gun, og lærer at konfrontere. Kunne det ikke tænkes, at dette genererer målelige forskelle - der ikke desto mindre er kulturelt og socialt betingede?”

Mange kampagner der indsluser folk til miljøet er orienteret således at man skaber spil ved at spille på nogle af de kvaliteter der i størst grad fremelskes (af mangel på bedre ord) gennem konfrontations-delen af opdragelsen.
Dette vil uværgerligt gøre at drengene vil markere sig mere gennem spillet, ofte vil engagere sig mere og derfor vil blive bemærket og opnå respekt og støtte fra de mere erfarne kræfter.
Dette medvirker nok til flere piger end drenge driver væk fra miljøet eller aldrig kommer videre.

En løsning på dette kunne være at opfordre kampagnearrangører til at sætte fokus på problemet og skabe en setting der støtter op om begge måder at agere på og være opmærksomme på både piger og drenges behov og evner.

2) Hvis man kommer ind i en venneskreds som ”Kaspers ven/kæreste/...” vil man blive associeret med denne ”titel” indtil andre har skabt et indtryk af personen bag.
Problemet er så, hvis titlen ”kæreste” fører associationer med sig, der begrænser personens (her oftest pigens) mulighed for at skabe et uafhængigt billede af sig selv hos andre.
Det er derfor vigtigt at man fjerner denne fordom og gør det vi i rollespil er gode til: Ikke at dømme bjørnen på skindet, for tænkt hvis vi vurderede alle ud fra de roller de spillere og ikke dem selv.

Her er JRKs kønspolitik et skridt i den rigtige retning, for det er vigtigt at man ikke bliver dømt ”ude” på ting der ikke beskriver de egenskaber man ellers bliver bedømt på.

3) Når man kommer ind som et ubeskrevet blad undgår man ovenstående stigmatisering og har derfor mulighed for selv at definere andres billede af en.
Men her opstår igen et problem med fordomme og forventninger: Hvis man, på grund af køn, ikke forventes at have ambitioner om at lave noget, kan det ske at folk glemmer at fokusere på muligheden for en ny aktiv og derfor ikke giver den nødvendige opmærksomhed til dennes spørgsmål, tilbud om hjælp og projekter.

Dette kan også i høj grad ske hvis der er en holdning til at singlepiger er ”fair game” og nyhedens interesse er vigtigere end evner og initiativ.
Dette kan imødekommes af fokus på åbenhed i foreningen/arrangørgrupperne. Det er meget vigtigt at de aktive der nu er har fokus på ”den næste generation” i det hele taget, da erfaringen viser at generationsskifter i foreningerne ofte er problematiske og at erfaringerne sjældent bliver givet ordentligt videre.

Mentor-ordninger, lærlinge o.l., som der allerede eksisterer i nogle foreninger bør vøre langt mere i fokus, for at gøre op med denne problemstilling.

Jeg er med andre ord enig i Castors udtalelse: ”Hvis målet er at skaffe flere kvinder i live, tror jeg helt sikkert at vi ville være godt tjent med flere kvindelige arrangører. Men hvis det jeg siger er sandt, er det jo en ond cirkel: Så længe vi har få kvindelige spillere, har vi også få kvindelige arrangører. Og så længe de fleste rollespil, der bliver arrangeret, er målrettet mod mænd, får vi ikke flere kvinder i rollespil.”

I det hele taget skal vi, de der er aktive i kampagner, foreninger og projektgrupper være meget bedre til at tage hånd om de nye i miljøet, da både kønsfordelingen og holdningen til kønsdiskrimination, med en indsats på dette område, kan ændres over sigt.


Spørgsmålet er så om man kan ændre miljøets håndtering af nytilkomne (især piger) og hvad man i så fald skal gøre for at fastholde deres engagement og støtte og nære deres ambitioner?