Kan mænd spille "klassiske" kvinderroller?

[Charles Bo Nielsen]

Som en hver anden der sidder mit i sit projektskrivnings arbejder, hungrer jeg selvfølgelig efter overspringhandlinger til at undskylde noget tids pause.

Her er den oplagte selvfølgelig at skrive et indlæg på liveforum der forhåbentlig kan skabe lidt erfaringsdeling og tankespil.

Grundspørgsmålet til jer er om "mænd overhoved kan spille 'klassiske' kvinderoller":

Spørgsmålet er selvfølgelig en konsekvens af denne sunde debat om diskrimination af køn i rollespil.

Jeg vil derfor starte med at fastslå at jeg har til denne lejlighed valgt at benytte mit eget lille begreb: "'klassiske' kvinderoller" - forstået på den måde at det er en patriarkalsk forestilling af kvinden der har gennemsyret de fleste samfundslag op gennem verdenshistorie op til (og med i nogens øjne) i dag.

Dette benytter jeg for at kunne omtale denne "form for rolle" på en meget objektiv måde. Dette opfordre jeg til at folk i denne tråd vil respektere og dele erfaringer udfra.

Tilbage i Shakespeare tiden og alle tider før, så var det mænd der spillede de "klassiske" kvinderoller i teatret, med større eller mindre succes. Der blev dog dengang ikke eksperimenteret meget med mænd der spillede klassisk femine mænd. (Fra hvad jeg ved af)

Dette fænomen er om ikke startet, så i hvert fald opstået lidt af sig selv i rollespilsmiljøet, formentlig af samme grund som man havde for at mænd spillede kvinderne i den klassiske teatertid, hvor kvinder ikke måtte spille teater grundet datidens kvindesyn.

Desværre mangler jeg virkelig flere gode eksempler på mænd der tager opgaven seriøst og rent faktisk præstere at spille en manderolle der er skrevet udfra en "klassisk kvinderolle"?

Er det kun mig, eller er mænd virkelig dårlige generelt til at agere femine i deres rollespil, uden at det bliver unaturligt og fjollet eller komisk?

Tanken er lidt opstået udfra Sin City Live, hvor vi jo ønsker en klassisk Sin City fiktion, hvor der nemlig er disse "klassiske kvinderoller" som en del af fiktionen, problemet er bare hvem der skal spille dem?

Jeg frygter at der ikke findes mange mænd der er opgaven moden. Problemet bliver større når udtrykket på Liveforum.dk er at folk spørger til om det er muligt for kvinderne at spille de klassiske manderoller. Så hvis mændene ikke kan spille de klassiske kvinderoller og kvinder hellere ville spille andre roller, så bliver der ikke mange til at spille disse roller. Hvilket jeg synes ville være en skam for Sin City Fiktionen.

Er denne frygt fuldkommen ligegyldig? Er mænd ligeså dygtige til at spille kvinder, som kvinder er til at spille mænd? (Jeg udelukker på ingenmåde at jeg er fordomsfuld overfor mænd, det er mit billede at kvinder er bedre til at spille klassiske manderoller, end mænd er til at spille klassiske kvinderoller) Er denne sexobjekt fiksering der i mine øjne gennemsyrer Sin City overhoved vigtig for et Sin City rollespil? (Bonus spørgsmål: Hvordan forventnings afstemmer vi vores spillere til den ene eller anden løsning?)

Om folk vil bidrage med generelle erfaringer om Mænd der spiller klassiske kvinderoller eller om folk vil komme med idéer til Sin City er begge dele mere end velkommen så længe dette ikke omdannes til en debat om køn, da denne debat allerede kører andre steder.

(Det skal til folk der ikke ved meget om Sin City Live siges overordnet at scenariet er som af titlen et scenarie der kører udfra Sin City fiktionen og prøver at lave en fortælling der er inspireret af historierne i filmen og tegneserien. Det er samtidig meldt ud fra vores arrangør gruppen at de roller der har fået et mandenavn eller et kvindenavn ikke er kønsbestemt og godt kan skrives lidt om, skulle interesse findes, hos en af det modsatte køn til at spille sin fortolkning af rollen.)

[Michael G. Nielsen]

klassiske kvinderoller såsom (med lidt fokus på Sin City agtig fiktion):
Luder
Stripper
Den gode husmor der laver mad
Den der skal reddes
En der bliver udnyttet
Fysisk svag

Hvis man gør dem maskuline, dvs. kalder luderen for en trækker og husmor som farmand kan de jo umiddelbart bruges.

Jeg tror en del af det kan benyttes og spilles af mænd, men jeg tror også at den største grund til at det ikke kan lade sig gøre er lysten til at spille det. Der er tidligere nævnt at mænd også er diskriminerende overfor mænd der går uden for boksen og dette vil også medføre en frygt for at spille disse roller. Hvis man alligevel tager springet og vil spille en af disse roller, så må man enten være instillet på at enten få et lille hak i tuden fra andre mænd eller gøre grin med det for at vise at man ikke tager det seriøst. Derfor vil der være en del latterliggørelse og situationen bliver ikke overbevisende. Jeg griner f.eks. ikke af normalt af en gigolo. Jeg synes der forekommer en fejl når sex bliver et erhverv, så måske ser jeg lidt tragisk på det. Jeg vil dog nok komme til at grine lidt af det til live. Det er at gå uden for boksen og jeg er lidt diskriminerende.

Et andet punkt er at man gerne vil bevare sin maskulinitet. Hvorfor skal man være den der bliver reddet? Er det ikke en skam når man nu er det stærke køn?

Skal man skamme sig eller sige tak hvis man bliver reddet af en kvinde? Jeg ved det ikke helt. Jeg vil gerne være stærk og vise mig som et stærkt menneske, der kan beskytte en evt. mage. Derfor ligger en "nu skal jeg reddes rolle" faktisk lige så fjernt for mig som "nu skal jeg spille ondskabsfuld". Jeg tror jeg har svært ved at kunne spille det ordentligt. Det ondskab jeg har spilelt har altid haft en vis del bong i sig, desværre.

Nå ja, jeg spiller jo ikke rollespil for at være mig selv, så mit svar er bare at få gjort det mere og så går modstanden og komiken til sidst ud af det, men tror det er en lang proces.

Skal du bruge en mandlig stripper gigolo der skal reddes til dit scenarie? Jeg har brug for noget træning i ikke at være mig selv. (Gigolo passer i hvert fald ikke på mig)

Edit: Nej, helt seriøst. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at spille det. Hele scenen hvor hende kvinden bliver reddet fra kanibalen, bare omvendte kønsroller. Blive reddet af en eller anden kvinde imens jeg tuder og min hånd er spist. Jeg tror dog ikke jeg kunne overtales til at sidde helt nøgen, men resten kunne være fed.

[Lisbeth H. Simonsen]

Jeg tror desværre ikke, at mænd uden meget forudgående træning kan spille "klassiske kvinderoller", i hvert fald ikke hvis meningen er, at de skal spilles som en kvinde ville have gjort det. Man kan godt have en "husfar", men relationen til andre vil ikke blive som en kvindes. Selv hvis man finder en mand, som har lyst og tager opgaven seriøst, vil det ikke lykkes. Dette skyldes, at rollespil i høj grad handler om interaktion og samtale. Hvis manden skulle lave mad og kvinden hugge brænde fx, og de aldrig talte med hinanden, kunne det godt lykkes.

Men der er en masse ubevidste kønsforskelle i sproget, som man ikke lige kan ændre på. Nogle betyder ikke så meget i denne sammenhæng, fx at kvinder taler med mindre dialekt end mænd, men andre betyder en hel masse, fx at mænd afbryder kvinder meget, meget mere end mænd afbryder andre mænd, kvinder andre kvinder og kvinder mænd.

En anden vigtig ting er minimalrespons. Minimalrespons er de små "ja", "okay", "uhm" etc. som en tilhører løbende indskyder, når den talende holder en lille pause. Det har den funktion at bekræfte opmærksomhed, interesse, forståelse og den talendes ret til at tale. Kvinder benytter sig mere af minimalrespons end mænd, både over for kvinder og over for mænd end mænd gør. Mænd benytter det over for mænd, men som sagt mindre. De benytter det også over for kvinder, men her forsinker de det ofte, hvorved det får den omvendte effekt.

En tredje ting er, at kvinder stiller flere spørgsmål. Det har to aspekter, dels at de interesserer sig for, hvad andre mener, dels at de tvinger deres samtalepartner til at svare, hvilket kan være nødvendigt, når mænd på de ovenfor redegjorte for måder viser deres manglende interesse og respekt.

Dette skal ikke opfattes som et kønspolitisk indlæg. De ovenfor nævnte forskelle (og mange andre, det var blot for at komme med eksempler) er påvist af sprogforskningen, og den enkelte mand benytter dem ubevidst, fordi han er ligeså indoktrineret som kvinderne. Derfor kan han heller ikke uden videre træde ind i en kvinderolle, mens kvinderne, som måske har været på kurser i forhandlingsteknik eller lignende, har meget mere træning i at indtræde i en maskulin rolle, eftersom denne bliver set som det normale og den kvindelige som det afvigende (hvilket så forklarer den manglende lyst hos mændene til at bytte roller). Kvinderne har dog også svært ved at træde ind i manderoller, tag ikke fejl af det.

[Morten Sørensen]

Jeg tror at hvis man effektivt skal have mænd til at tage en feminin rolle så skal rollen skrives rigtig rigtig godt, jeg kunne godt se mig selv spille husfar der var offer for vold af sin hustru og stadig spille ordentligt på det så længe rollen var skrevet så godt at jeg kunne tro på rollen og forstå hvorfor han stod i den situation.

Ud over det synes jeg faktisk det kunne være sjovt at udforske de forskellige stereotype kvinde roller, f.eks. femme fatale, det er en stærk kvinderolle der benytter sig af alle sine kvindelige styrker, hvordan kan man spille en homme fatale, altså den mandlige modsætning, meget appropo sin city som bygger på de gamle noir film med bl.a. Private investigators osv. Så kunne jeg forestille mig en scene hvor en cigaret rygende kvinde sidder i en stol, hatten er skubbet ned i hendes trætte posede øjne, og skoene er smækket op på skrivebordet der er fyldt med kaffekopper og gamle sager, igennem persiennerne lyser gaden ind over hendes kontor. Pludselig banker det på døren, kvinden bliver siddende men siger afslappet kom ind, og som den smækre mand kommer ind på hendes kontor øjner hun ham op og ned, og sørger for at holde blikket på hans skridt lige akkurat længe nok til at manden kan føle sig forulempet, manden opfører sig derimod ikke forulempet, men går blot hen til kvinden der retter sig op og kigger dybt ind i hans øjne, manden ved at han nu har kontrol over kvinden og begynder at fortælle om sit problem mens han insinuerer at han gerne betaler i naturalier og desuden er meget interesseret i kvindens kløgt og intelligens...

Det fremgår vidst at jeg ikke selv helt ved hvordan man skulle spille en homme fatale, men måden at bytte de to helt über klassiske roller om på synes jeg er virkelig interessant, og det burde vel kunne gøres?

Jeg synes nogle af de ting der kendetegner kvinderoller er:

fysisk svagere end mænd.
Bliver betragtet som sexobjekt.
bruger manipulation frem for magt til at nå deres mål.
er mere interreserede i deres omgangskreds end mænd.

ud fra de fire kendetegn kan jeg bygge flere mandlige femine roller op (til f.eks. et omvendt kønsrolle sin city univers):

den mandlige danser der lader sin kvindlige chef udnytte ham for at han kan få stoffer.

Homme fatale som bliver nødt til at bruge sit ydre til at få kvinder til at gøre som han vil.

den mandlige sygeplejer som er dybt forelsket i en hårdfør kvinde der bliver ved med at komme i problemer (som han tager sig af), og måske får det ham i problemer

manden der mødes med andre mænd i sin lille bogklub hvor de udefra ser ud til at diskuterer bøger, men i virkeligheden sladrer om resten af byens mænd der ikke er med i bogklubben.

Manden der går hjemme og laver mad til en kone der når hun kommer råber efter øl og brokker sig over sne på fjerneren, som til sidst får et hysterisk raserianfald og dræber konen og børnene.

osv.

Jeg skrev lige en længere smøre som jeg slettede igen fordi jeg kom til at køre ud på et sidespor.. :P

[Bjarke Pedersen]

Selvfølgelig findes der mænd som kan spille kvinder og omvendt. Ikke alle kan gøre det men man kan lære meget med undervisning.

Jeg synes der er dumt at have kvinder til at spille mænd eller mænd spille kvinder. Der er nogen naturlige fysiske begrænsninger ved mennesker der forhindrer os i at kunne spille visse roller overbevisende, ligsom høje kan ikke spille lave og tykke ikke tynde.

Det er noget helt andet hvis mænd tager klassiske kvinderoller og gør dem til deres egne, med de fordele og begrænsninger der nu er. Dette er rigtigt spændende!
Det er fantastisk at udfordre de klassiske kønsroller, ændre og blande elementer og de-konstruere dem til noget helt andet. Det kan man lære meget af.

Et eksempel er det svenske scenarie "Mellan Himmel Och Hav" eller Piger i Panser gruppen til det sidste krigslive.

Her er et par spændende links:
http://en.wikipedia.org/wiki/Self-Made_Man
journalist levede som mand i 18 måneder.

http://www.ars-amandi.nu/mhoh/
Mellan himmel och havs hjemmeside

[Michael G. Nielsen]

Interessant tanker Morten, men jeg føler at det er absurd og det fik mig til at grine.

Ligeledes har jeg, nu jeg gennemlæser min post, en lignende følelse af absurditet, der får mig til at grine.

Det kan også være at det bare virker surrealistisk? Det er i hvert fald virkelighedsfjernt og det kan faktisk godt være jeg tog meget fejl da jeg skrev om latterliggørelse og det faktisk "bare" af en komisk absurd følelse. Højst sandsynligt er det flere faktore end jeg kan komme frem til.

Nå skidt, når jeg husker tilbage var min lyst til at spille den rolle ikke så meget på at spille svag, en der skulle frelse eller for den sags skyld stripper, men istedet den angst hende kvinden havde da hun råber "han fik mig til at se" og viser sin blodige stump. Jeg kan godt li' at spille såret.

Nå. Dvs. mit første indlæg var ligegyldigt og mit andets eneste funktion er at påpege absurditeten. Nå ja.

[Morten Sørensen]

@Bjarke:
Jeg tror også at det var tanken, altså ikke at mænd skulle spille en kvinde, men derimod en mand som opførte sig som klassisk kvinde rolle.

Jeg læste om den bog, hvilket lyder interessant, desværre fortalte artiklen ikke noget om bogens konklusioner, nå men så må man vel læse den hvis man vil vide det :P
Havde svært ved at tage mig sammen til at læse det svenske på nuværende tidspunkt, jeg må nok være for træt...

@Micheal:
Ja det virker absurd, og jeg har også selv grinet meget over det fordi jeg har haft det i tankerne noget tid (snakkede for længe siden med min kæreste om hvordan man kunne trække flere kvindelige spillere (hende selv f.eks.) med til live) og kom frem til amerikansk 50'er idyl med omvendte kønsroller ville være et godt bud, men uanset, så synes jeg at det er den absurditet der gør at det tiltaler mig at prøve! Ikke fordi jeg tror jeg vil klare det særlig godt, men fordi jeg ikke kan forstå hvorfor de roller virker så mærkelige at skulle spille...

Med andre ord, jeg griner af det fordi jeg føler det er absurd, og jeg har lyst til at prøve det fordi jeg ikke kan forstå hvorfor jeg føler det er absurd, og det gør det vildt spændende i sig selv at man bare har en prædefineret følelse omkring det at spille de omvendte kønsroller!

[Søren Ebbehøj]

Spændende.

Det får mig til at tænke på nogle af de rants som en del af de kvindelige bordrollespillere (min kæreste Helene inklusive) fra Fastaval har om at mænd ikke er i stand til at skrive ordentlige kvinderoller. Måske er der en eller anden sammenhæng? Jeg kan dog ikke lige vurdere om det er rigtigt..

Jeg tror sådan set nok, der er masser af dygtige mandlige spillere, der kunne løfte de her roller, men spørgsmålet er om vi er i stand til at gøre rollerne og spillet interessant nok.

En del af problematikken i kønsdebatten er jo, at de klassiske kvinderoller er reaktive (i modsætning til aktive) og dermed kan være ret kedelige at spille (det har jeg i hvert fald ladet mig overbevise om på Forum09), og derfor er det måske ikke noget man opsøger "frivilligt" når der ikke er noget andet (for eksempel ens virkelige køn) der presser én derhenad...

At det ligefrem skulle være stigmatiserende (som nogle nævner højere oppe) at spille den svage, eller hvad det nu er, tror jeg ikke helt på (i hvert fald ikke i de kredse, jeg færdes i), men det er måske ikke så oplagt.

Hmm. Jeg har egentlig allerede en plan for Sin City, som ikke rigtig kan forenes med eksperimentet, og det samme til City og Cities, men jeg kunne, som Michael, godt bruge at blive rystet ud af den standard form jeg normalt laver roller efter. Så hvis der dukker et passende scenarie op, modtager jeg gerne en udfordring. Jeg tror dog, jeg skal huskes på det, da det som sagt ikke ligger lige til højrebenet.
Er du ham der stikker til mig når det sker Charles?

-Søren

[Morten Sørensen]

mht. aktive og reaktive roller så kan man jo også godt få noget sjovt spil ud af en reaktiv rolle, hvis bare man er indstillet på at til dette scenarie er man reaktiv, men så bliver ens spil mest bygget på forholdet mellem sin egen karakter og f.eks. konens, for man kan godt bygge en klassisk kvindelig karakter op der stadig har mål og en måde at få dem ud i livet på, man kan f.eks. incoorporere den gamle klassiske kvindelige tankegang med at nok er det manden der har stemmen udadtil, men igennem manipulation kan kvinden bruge den stemme som hun vil, så længe hun kan overbevise manden om at det altså var hans ide.. Og det kan man også godt vende på hovedet!

Jeg tror at problemet har været som du selv skriver at mænd har svært ved at skrive kvindelige roller, og nogen gange måske helt glemt at kvinder også har mål ud over at blive gift og få børn..?! :P

Hvis vi skulle skrive nogle interessante kvindelige manderoller, nej vent bare kvindelige roller generelt!.. Så bliver vi nødt til at kigge på hvad der er interessant at putte i sådan en rolle og hvad der er fedt at spille på...

Nogle klare målsætninger som ikke er defineret af at det er en feminin figur, det kan være politisk, socialstatus, penge osv. men også gerne meget plotrelateret.

at man handler gennem andre 'stærkere' roller, hvad enten det er gennem sexappeal, skyldpålæggelse, penge eller en anden form for manipulation.

at rollen er skrevet til at fungere sammen med en bestemt anden rolle, som spilles af en spilleren også er tilpas med at spille ret nært med, det kan enten være at man spiller en der bliver passet på, reddet, en som den stærke rolle er dybt forelsket i, eller lign.


Desuden skulle vedkommende nok selv have en finger med i rollen så de ved hvad de kan spille effektivt, og så skulle man nok skrive rollerne i par, så den reaktive rolle havde en aktiv modsætning som begge var afhængige af hinanden på den ene eller anden måde...

[Michael G. Nielsen]

He he, at spille en mand der kæmper for at mænd, som det svage køn, skal have ligerettighed.

En mandlig rødstrømpe. he he.

[Simon Steen Hansen]

Nu var jeg ikke med til Totem selv, men byttede man ikke lige præcis om på de klassiske kønsroller på det ene hold der? Hvad er folks erfaringer derfra? (Jeg peger især på dig, Søren, jeg har nemlig en idé om at du spillede undertrykt mand til scenariet og blev voldtaget og alt muligt).

[Søren Ebbehøj]

Hmm. Jeg har tænkt lidt over Totem i den her sammenhæng, men jeg ikke rigtig få det ned i den rigtige kasse.

Jo, jeg spillede mand i den kvindedominerede stamme. Og jo, jeg blev såmend også voldtaget, hvilket var en temmelig ubehagelig oplevelse.. I hvert fald for min rolle.

Men der var bare ikke rigtig "byttet om på rollerne".
Det fungerede sådan, at det var kvinderne der bestemte, og dem der havde initiativet i alle sager. Det var også kvinderne der førte slægterne videre, så man talte altså om hvem ens mor var, og viste måske ikke engang noget om faderen. Kvinderne havde nemlig tit flere mager.
Så det kulturelle var lavet om, uden at der var forsøgt ændret ved det fysiske.
Det var stadig mændene der gik på jagt, og lavede det fysisk hårdeste arbejde. Til gengæld deltes man mest om ting som madlavning og sådan. Det var også kvinderne der stod for børneopdragelse, så vidt jeg husker, men det var ikke aktuelt i scenariet.

Det var en anden måde at gribe det an på, og noget som vi der skulle spille det udviklede, for at finde noget, der var troværdigt og spilbart, men som stadig klart gav kvinderne magten..

-Søren

[Charles Bo Nielsen]

Fede kommentare of spændende tanker, det er rigtig fed tilslutning der har været om mine tre sidste spørgsmål der alle sammen til dels var mundet på Sin City.

I forhold til Søren og jer andre der allerede nu har meldt jer på at spille med et ekstra benspænd som reaktive roller eller måske nærmere aktiv rolle med under reaktive normer og vaner.

Kan jeg sige at tanken med disse 3 indlæg på liveforum er dels at få flere idéer til scenarie produktionen som arrangør, men også et redskab til at pitche/hype og forventnings afstemme scenariet, sådan at folk nu er klar over at vi fra arrangørgruppens side, gør os rigtig mange tanker om lige præcis kønssituationen og det bør spillerne/deltagerne også gøre sig.

[psandreasen]

det var "non", dem der ikke blev voksne til totem, der passede børnehytterne og KaNappa (den matriakalske stamme) jagede ikke men var hyrder.

Der var, som Søren siger, ikke byttet om på roller, men mere udlignet og adskildt ved at status imellem høj og lavkaste var konstant da der ikke blev kæmpet magtkampe imellem køn, kun inden for egen kaste.
I det hårde stammesamfund udnyttede man de forskelle og resurser som ens køn havde at byde på, men status kom af noget andet.
jeg husker at vi diskuterede længe hvad det var der gav den matriakalske stamme magten. Det store spørgsmål var at vi gerne ville have at højkasten var objektet (den handlende), men det konfliktede med det faktum at kvinderne var inaktive eller ihvertfald hæmmede af graviditet. det resulterede i at KaNappa var mere fastliggende end BoSotto (patriakalsk) og hyrdede flokke af dyr.
Jeg mener at udgangpunktet til workdhoppen var at kvinderne (Ka) i KaNappa var kulturbærende, det var fra dem historierne udsprang og med dem i hovedrollerne.

jeg ved ikke hvad det giver til diskutionen.

[Morten Sørensen]

nu læste jeg lige cin første post igennem hurtigt en gang til, og der var noget der slog mig, problemet er jo ikke at kvinder ikke vil spille kvindelige/reaktive roller, de vil bare ikke spille dem hver eneste gang! Hvilket der måske har været en tendens til..

Derudover så er problemet også at vi har svært ved at skrive en reaktiv rolle som rent faktisk giver spil, så jeg ville et sted meget hellere som vi egentlig har gjort fokusere på at finde ud af hvordan man stykker en reaktiv rolle sammen uden den bliver kedelig at spille!

Og jeg vil vove at påstå at de er kedelige at spille fordi de ikke altid har et modstykke som de er skrevet til at fungere direkte sammen med, for at tage konkrete eksempler fra sin city så er der:

Marv mod Goldie, Goldie har givet Marv den bedste nat i hans liv, og han føler sig derfor så tæt på hende at han begiver sig ud på et hævntogt da hun dør... Inden hun døde havde hun garanteret kunne få ham til at gøre alt.

John Hartigan mod Nancy, John bliver skudt adskillige gange og dør næsten for at redde nancy der på det tidspunkt er 11, Hartigan ryger i fængsel i 8 år og det første han gør når han kommer ud er at opsøge Nancy fordi han mener at kunne redde hende fra de samme voldtægtsmand til trods for at det nok enten får ham dræbt eller smidt i fængsel igen...



Hvis nu man parrede en aktiv, og en reaktiv rolle, så kunne den reaktive rolle bruge den aktive rolle til at udleve sit spil, samtidig får den aktive rolle et personligt forhold som han/hun er afhængig af, hvilket kan skabe rigtig meget dybte i karakteren, og evt. være en svaghed, som jeg selv synes er fedt at spille på...

så hvis man parrer de to roller op, hvilket er i fuld tangent med sin city universet tror jeg det kunne fungere..

[Lisbeth H. Simonsen]

Jeg synes nu ikke, der ville være særlig fedt at spille Nancy eller Goldie. De er jo ikke karakterer, men plotgenstande. De har ingen holdninger, ingen mål. Hvilket spil skulle de udleve gennem en anden? De vil ikke noget med eller i verden, Goldie vil overleve og Nancy vil have lov at tilbede John Hartigan, intet andet. Eller har jeg overset noget i filmen?

[Charles Bo Nielsen]

Originally Posted by Lisbeth H. Simonsen

Jeg synes nu ikke, der ville være særlig fedt at spille Nancy eller Goldie. De er jo ikke karakterer, men plotgenstande. De har ingen holdninger, ingen mål. Hvilket spil skulle de udleve gennem en anden? De vil ikke noget med eller i verden, Goldie vil overleve og Nancy vil have lov at tilbede John Hartigan, intet andet. Eller har jeg overset noget i filmen?

Lisbeth du rammer noget enormt væsentligt for debatten. Er det overhoved interessant spille en klassisk kvinderolle?

Jeg ville mene at Goldie og Nancy er væsenligt dybere end du beskriver dem, men de er desværre kun med meget kort i filmen, så man ser kun den halve side, den hele karakter må man selv opdigte (Eller udforske i tegneserien). De lider begge to af at være ofre for en ond underverden, hvor de er tvunget ud i prostitution, men som jeg ser det på to vidt forskellige præmisser, samtidig er deres grundlag for at søge beskyttelse vidt forskelligt, Nancy vil meget gerne klare sig selv og virker udadtil enorm selvsikker, hun søger John af en søgen på en faderfigur og har et seriøst ødipus kompleks overfor John. Modsat er der Goldie der ikke siges meget om i filmen, men som beskrives som den godhjertet af to tvillingesøstre der er med til at styre "Old Town", men bare historien om to tvillingesøstre der styrer en luderby, hvor den ene af dem er den animastyret og den anden er animusstyret (Anima og Animus er menneskets kvindelige og mandelige side).

Jeg har taget snakket op min mor der er igang med at uddanne sig som Jungiansk Psykolog og derfor har en masse viden indenfor typologi, køn og arketyper.
Hun forklarede at der op gennem historier både i virkeligheden og i fiktionen (teatret) har været et væld af interessante kvindefigure der ikke nødvendigvis har taget den der drengevej som fx Jeanne d'Arc der jo i mine øjne er den interessante kvinderolle, kvinder gerne vil opleve når de ønsker at spille kvinderiddere til fx Krigslive.
Et eksempel jeg selv kan medbringe er fra filmen og bogen "dangerous liaisons", hvor at kvinderne virkelig er sat i bås som klassiske, men alligevel er deres roller vidt forskellige og de har en stor indflydelse på deres omgivelser og historien, også selvom at hovedpersonen er en mand og historien er set ud fra hans oplevelser.
Men min mor forklarede at man selv må skabe sin dybte for sin person/rolle, fordi selvom at ens ytre historie er skabt på forhånd og styret af andre roller, så er der hele ens indre og psykisk historie og den indre karakter der kan udleves og i hvert i følge hende gennem bøger og film er virkelig interessant.
(Det skal så siges hun aldrig har prøvet rollespil og om hun så ville kunne udleve den introverte spillestil i en sexobjektiviseret rolle, skal jeg ikke kunne sige, men formentlig ikke)

Men problemet ligger nok også i det Søren fremhæver: Mandelige Forfatter i miljøet er generelt ikke alt for gode til at skrive gode kvinderoller.

Rikke Munchkin gav mig det eksempel at dengang i starten af Fastaval tiderne var der nærmest ingen piger, så der skrev man bare manderoller og når der var en pige, ændrede man bare navnet og så var rollen en kvinde, en løsning man stoppede med da der begyndte at komme flere piger i miljøet, fordi forfatterne sagde "nu der en masse piger, så skal de også være repræsenteret i vores scenarie. Dette ødelagde så de eller gode roller der var skrevet til mænd, som pigerne fik og som Rikke i hvert fald sys var meget bedre.

[Kathrine Abel]

Jeg vil tage 2 ting op afledt af tidligere posts:

Hvordan gør man reaktive roller interessante at spille?
og så hovedspørgsmålet:
Kan mænd spille 'klassiske kvinderoller'?

Jeg vil komme med en påstand om at reaktive roller ikke altid er kedelige at spille, det kommer meget an på hvilket spildesign der lægges for dagen, hvilke plot der skrives og generelt hvilken spillestil man ønsker til en givent scenarie.

Men jeg tror at én af metoderne til at gøre reaktive roller mere interessante at spille, kunne være at koble dem med aktive roller.
Hver gang der skrives en reaktiv rolle, bør man skrive en aktiv rolle der på den ene eller anden måde igennem scenariet vil påvirke den reaktive.
Hvis én skal spille kogekonen Lotte i en typisk middelaldersetting, kunne man med fordel gøre hendes mand, datter eller elsker til en meget aktiv rolle. Denne rolles valg vil dermed have stor indflydelse på Lotte. Om Lotte så vælger at forblive reaktiv eller selv tage handling er så op til spilleren bag rollen, men under alle omstædigheder vil der være noget at spille på, være noget modstand og nogle valg der skal træffes.

Princippet, tror jeg, er det samme med 'klassiske kvinderoller', om de så skal spille af mænd eller kvinder. Er scenariet et typisk sommerscenarie (et eksempelt kunne være Den Fortabte Stad fra i år), mener jeg det er væsentligt for oplevelsen af spil og valgmuligheder for den enkelte reaktive rolle, at være sat op imod/sammen med nogle roller der er aktive og derved bringer spillet videre.
Skulle en mand spille en feminin hattemager, med hang til broderi og sladder, bør han til hver en tid have minimum én aktiv rolle at spille tæt sammen med. Modsætninger giver dynamik, tydeliggør hans rolle og giver samtidig muligheder for andet spil end blot 'nu sidder vi om bålet og snakker, fordi der ikke er andet at lave-spil'.

Så kan man selvfølgelig argumentere for at det er ærgeligt at spille en rolle der 'er afhængig' af en anden (dvs. at spillerens mulighed for spil er afhængig af en anden spiller), og heri er der selvfølgelig en væsentlig konflikt. Men i mine øjne kan man ikke forvente aktivt spil hvis man samtidig ønsker at spille alenestående reaktiv rolle, og derfor må man jo vælge; aktiv eller reaktiv samspillende med aktiv.

For så at vende tilbage til det egentlige spørgsmål:

Jeg mener godt mænd kan spille 'Klassiske kvinderoller' på en tilfredsstillende måde. Der er tidligere i tråden blvet gjort opmærksom på psykiske og fysiske forhindringer, men i min verden er der mindst lige så mange af disse for 'nutidige' kvinder der ønsker at spille ' klassiske kvinderoller'.
Kvinder i vores tid er opvokset med 'kønskampen', vi er opvokset med at mænd og kvinder bør være lige. Og jeg tror (måske fordi jeg er naiv) at de fleste er opdraget til at synes lige meget om kvinder, som mænd. Derfor vil de færreste kvinder være i stand til 100% at gengive en 'klassisk kvinde', da spilleren bag altid vil se tingene i sin egen kontekst. Research osv. kan jo hjælpe så sagen, men det ændrer ikke det faktum at spilleren vil tænke anderledes end rollen.

Så derfor; jo, der vil være mange forhindringer og ufordringer, men med lidt øvelse (improvisation og evt. workshop) og research tror jeg på mænd i 'klassiske kvinderoller'.

[Tobias Torfing]

Jeg forstår ikke hvorfor man vil forsøge at gøre reaktive roller interresante - ville det ikke være bedre at lave flere aktive roller i stedet? Problemet med reaktive roller er jo at de altid er afhængig af andre for at få spil - det må da være muligt at skabe gode nok roller til at ingen (typisk en kvinde) på den måde skal side og vente på at en anden (typisk en mand) skal komme og give spil videre.

Jeg tror at reaktive roller altid vil få store døde perioder under spillet og den slags fremmer off-game (i uønskede mængder).

Andgående klassike kvinderoller, så er det vigtigt at det både drejer sig om erhverv/rollefunktion (husmor, prinsesse, hende der skal redes fra trollen mm) og ageren (f.eks. tale som Lisbeth nævnte). Det første er nemmer at gøre noget ved (det er bare at finde mænd der er med på det) det andet kræver meget mere øvelse. Her burde der være workshop inden et scennarie hvor man f.eks. arbejdede med tale (magtsprog) kropssprog, holdninger mm.

[Charles Bo Nielsen]

Originally Posted by Tobias Torfing

Jeg forstår ikke hvorfor man vil forsøge at gøre reaktive roller interresante - ville det ikke være bedre at lave flere aktive roller i stedet? Problemet med reaktive roller er jo at de altid er afhængig af andre for at få spil - det må da være muligt at skabe gode nok roller til at ingen (typisk en kvinde) på den måde skal side og vente på at en anden (typisk en mand) skal komme og give spil videre.
Jeg tror at reaktive roller altid vil få store døde perioder under spillet og den slags fremmer off-game (i uønskede mængder).

Jeg vil forsvare mig selv ved at kalde mig visionær

Vi skal gerne hele tiden udvikle vores spil og det er som udgangspunkt altid nemmere at lave interessante roller der er aktive og som har muligheder.
Nogen gange er det bare også interessant at give folk (Rolleskrivere som rollespillere) nogle flere udfordringer og benspænd.

Som udgangspunkt vil jeg også sige at folk aldrig skal lave rollespil på en skole, fordi det er dræbende offgame og kommer aldrig til at ligne et piratskib eller en rumstation. Det ligner en skole, men det udlukker ikke muligheden for at der alligevel er nogen der laver et scenarie på en skole, både i fiktionen og i virkeligheden og så er det mest optimale at spille skolelive.

Derfor sys jeg denne tråds idéer skal tages alvorligt, hvordan laver man interessante klassiske kvinderoller? Yes We Can!